23948sdkhjf

Statsadvokat lukker 588 fuphjemmesider

Siderne mistænkes for at være falske eller for at sælge kopivarer.
588 hjemmesider, der mistænkes for at være falske eller for at sælge kopivarer, er beslaglagt af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - også kendt som Bagmandspolitiet.

Det oplyser senioranklager fra Bagmandspolitiet Dorte Frandsen.

Sagen er den største af sin art, og efterforskningen har stået på siden februar, hvor de første 423 hjemmesider blev beslaglagt.

Organisationen E-mærket har anmeldt de mistænkelige hjemmesider til Bagmandspolitiet, og derefter fik Bagmandspolitiet en kendelse til at beslaglægge siderne.

På den måde overtager politiet domænenavnet og blokerer hjemmesiden, mens den bliver undersøgt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141