23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Historisk få butikker står ledige

På landsplan er ledigheden for detailhandelslokaler den laveste i mere end fire år.

Der er for alvor blevet længere mellem ledige eller udbudte forretninger over store dele af landet og især i hovedstaden, skriver erhvervsportalen Oline.dk i en pressemeddelelse.

Ved indgangen til tredje kvartal var kun 5,9 pct. af butikslokalerne udbudte – det laveste siden januar 2012.

I København skal man helt tilbage til 2008 for at finde færre ledige lokaler, viser den kvartårlige Oline-ED-statistik over udbudte erhvervslokaler.

- Vi har siden 2014 set en stigning i danskernes privatforbrug, og detailhandlen melder om stigende omsætning. Samtidig vurderer butikkerne, at væksten i omsætningen fortsætter, og det får flere til at efterspørge detailhandelslokaler, så der er plads til at imødekomme den øgede efterspørgsel, siger senioranalytiker Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

Udviklingen bliver i høj grad trukket af København by – selve København samt Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Her faldt ledigheden for butikker for tredje kvartal i træk og nåede ned på 2,3 procent, det laveste i otte år.

På landsplan stod kun to procent af butikkerne ledige i årene 2005-2007, men da finanskrisen satte ind, blev ledigheden i løbet af 2008 fordoblet til fire procent og steg over de næste tre kriseår yderligere til over seks procent.

Statistikken er udgivet i samarbejde mellem Oline.dk, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme og omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03