23948sdkhjf

Derfor åbner Bygma endnu en Aalborg-butik

Den åbner i starten af 2017.
- Endnu et proffcenter i Aalborg giver os mulighed for at servicere en væsentlig større del af de professionelle kunder i Aalborg og omegn, end det hidtil har været muligt. Desuden har den nye forretning en god fysisk placering, som især vil komme vores erhvervskunder til gavn.

Sådan siger siger Peter Schepler, som er regionsdirektør i Bygma-kæden om åbningen af endnu et center i den nordjyske hovedby.

Dørene for den nye Bygma-butik slår op i starten af 2017 på Gasværksvej - i Aalborgs gamle værftsområde.

Her bliver en godt 20.000 m2 stor ejendom ombygget til såkaldt proffcenter for kunderne i Aalborg samt logistikcenter for Bygmas aktiviteter i Grønland.

At et ekstra center åbner i Aalborg hænger især sammen med pladsmangel i det nuværende center i den sydlige Aalborg-bydel Skalborg.

Ole Østergaard er for nyligt tiltrådt som direktør i Bygma Aalborg C og kommer med en sold erfaring fra branchen gennem mange år i Aalborgområdet, senest fra en stilling som Key Account Manager i Bygma Aarhus.

- Det er vanvittigt spændende at åbne en helt ny afdeling, og jeg ser især frem til at begynde arbejdet med at rekruttere de rigtige medarbejdere til den nye forretning. Vi søger at samle et stærkt team på omkring 20 medarbejdere. De skal kunne identificere sig med kulturen i Bygma, hvor vi især lægger vægt på tillid og ansvar, siger Ole Østergaard.

Ombygningen af lokalerne på Gasværksvej er allerede sat i gang.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081