23948sdkhjf

Silkeborgs tankstationer tager kampen op

Når den nye motorvej åbner, forsvinder 7000 biler i døgnet fra Ringvejen.
Søndag aften åbner den nye motorvej bed Silkeborg, og det vil formentligt betyde en noget anderledes hverdag for den håndfuld tankstationer, der ligger langs med byens ringvej, skriver Midtjyllands Avis.

Beregninger viser nemlig, at der vil komme til at køre omkring 7000 færre biler i døgnet på ringvejen.

Alligevel tror tankstationerne på fremtiden, fortæller de til avisen.

-Der kommer trods alt stadig til at køre ca. 10.000 biler forbi, og ringvejen vil -bortset fra motorvejen -stadig være den mest befærdede vej i Silkeborg. Derfor ligger det slet ikke i kortene, at vi vil være nødt til at dreje nøglen. Vi regner med en tilbagegang i omsætningen, men vi fortsætter med samme bemanding, indtil vi finder ud af, hvor meget motorvejsåbningen reelt betyder. Så må vi eventuelt justere efter det, siger forretningschef Troels Horsholt fra Q8 på ringvejen for eksempel.

Andre tankstationer fortæller, at de vil øge indsatsen for at skaffe lokale kunder, og en har etableret en spilleafdeling med spillemaskiner for at holde på kunderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113