23948sdkhjf

Alarm: Små virksomheder halter bagefter med digitalisering

Underskuddet på Danmarks e-handelsbalance er nu vokset til 22 mia. kr. - små virksomheder sælger alt for få varer over landegrænser via websites.
Danmark er et stærkt digitaliseret samfund, hvis man måler på udbredelsen internet og på mængden af penge vi investerer i onlineløsninger. Men når det handler om at udnytte den digitale teknologi og omsætte den i praksis i virksomhederne og i det offentlige halter vi bagud.

En ny rapport fra Boston Consulting Group, et af verdens førende konsulentfirmaer på linje med Mckinsey, viser, at Danmark blandt de udviklede lande kun kommer ind på en plads som nr. 29, når det handler om at udnytte og omsætte de nye digitale muligheder.

Det viser sig eksempelvis ved, at kun en fjerdedel af de mindre virksomheder, som Danmark fortrinsvis består af, sælger varer og ydelser via deres websites. Og endnu mere bemærkelsesværdigt. Det er kun 10 pct. af virksomheder med under 250 ansatte, der sælger varer over grænserne via deres websites.

Samlet var det danske varesalg over nettet til udlandet på kun på fem milliarder kr. men vi køber varer over nettet på udenlandske websites for 27 mia. kr. i 2015. Vi har med andre ord et alvorligt underskud på e-handelsbalancen overfor udlandet

Rapporten noterer samtidig, at de bedste af vores nye tech-firmaer hurtigt flytter væk fra Danmark, når de har stabiliseret sig og er parat til at vokse. Det gælder f. eks. spilfirmaet Unity, fastfood-bestillings-platformen Just Eat og Zendesk, der udvikler software indenfor kundeservice.
Samtidig har vi i Danmark ingen af de såkaldte ”Unicorn-virksomheder” – virksomheder inden for hightech med en værdi på over en mia. dollars. Dem har de snesevis af i f. eks. Sverige og Finland.

Desuden står Danmark overfor at mangle 6.000 it-specialister i 2020 og 13.000 ingeniører

Rapporten peger dog også på nye muligheder, hvis vi omfavner digitaliseringen og begynder at indføre de teknologier, der indgår under det begreb tyskerne har kaldt ”Industri 4.0”. Det er bl.a. 3 D-produktion, robotter, Internet of Things og udnyttelse af big data.

Rapporten anslår, at Danmark kan vinde 150.000 fuldtidsstillinger og vores bruttonationalprodukt stige med mere end 200 mia. kr., hvis vi griber digitaliseringen rigtigt an.

Det kræver dog, at der sker en målrettet indsats på flere fronten, noterer rapporten.

Først og fremmest skal skolepensum indenfor IT og Matematik opgraderes og danskerne efteruddannes med de nødvendige kompetencer

Desuden skal små virksomheder tilknyttes læreanstalter og samarbejde med større varsomheder om digitalisering.

Desuden skal iværksætteri stimulers gennem skattebegunstigelse og tilvejebringelse af mere risikovillig kapital.

Dernæst skal deleøkomien fremmes af ny moderne regulering – ikke hæmmes, som man taler om at gøre det med Uber eller AirBnB

For at få alt dette gennemført og koordineret anbefaler rapporten, at der udnævnes en digitaliseringsminister med tilhørende departement, som på tværs af staten, kommuner og regioner kan promovere og overvåge at aftalte digitaliseringsinitiativer sættes i værk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109