23948sdkhjf

Fynske købmænd tager Nemlig-truslen roligt

Cityforening mener ikke, det vil påvirke butikker nævneværdigt.
I går fortalte Nemlig.com, at online-supermarkedet vil rykke ind på det fynske marked med levering i 13 fynske byer og hele Odense.

Fyens Stiftstidende har spurgt to fynske købmænd og direktøren for Odense Cityforening, hvad de mener om truslen, og de melder alle tre ud, at de tager det roligt indtil videre.

Kunderne vil stadig helst se og mærke varerne, er de enige om.

- Der har i lang tid været mulighed for at bestille varer fra Irma. Og selvfølgelig vil sådan nogle som dem og Nemlig.com sælge et eller andet, men det påvirker de fysiske supermarkeder minimalt, og hvis de lige pludselig begynder at tage markedsandele, er de kæder, vi har i Odense, så store, at de kan agere på det, så jeg tror simpelthen ikke, at det er noget, der vil påvirke dagligvarebutikkerne i Odense nævneværdigt, siger direktøren for Odense Ciyforening, Peter Bøgholm.

Bodil Osther, ejer af Min Købmand i Mesinge, synes, at det er lidt træls med Nemlig, men hun mener dog, at folk i små lokalsamfund også handler ind for hyggens skyld og for at møde naboerne. Det kan Nemlig ikke konkurrere med.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094