En brand i april-måned betød, at Jysk på Dandyvej i Vejle for en stund måtte lukke ned. Nu har butikschef Kim Daugaard slået dørene op på ny – denne gang til en ny butik lige over for Bilka på Solkilde Alle.
-Det er en stor dag for os. Vi har glædet os i meget lang tid, og det er dejligt at se så mange her, sagde butikschefen til Fredericia Dagblad.
2-300 tilbudsjægere stod fredag morgen klar til at storme ind i butikken for at få fat i et af gen-åbningstilbuddene.
Efter branden på Dandyvej, har Jysk haft en midlertidig butik på Løversysselvej. Den er nu lukket.