Christian Kragbøll fra Meny Vermlandsgade, København S, Max Skov Hansen fra Rema 1000 i Carlsberg Byen i København og Kenneth Gade fra Føtex i Korsør har vundet Danish Retail Award.
Fredag den 30. september blev de hædret for deres entusiastiske og målrettede indsats som købmænd, da Danish Retail Award 2016 – tidligere Tuborgfondets Retail Award - blev uddelt ved et stort arrangement på Børsen i København.
Med 2016 prisen følger en studietur til Dubai, hvor vinderne sammen med årets øvrige modtagere af Danish Retail Award vil opleve detail i verdensklasse - guidet af detaileksperter fra ZCB DetailGruppen.
Bag den årlige prisuddeling Danish Retail Award står Dansk Erhverv, ZBC DetailGruppen og Dansk Handelsblad og en jury af eksperter inden for dansk detailhandel.
