23948sdkhjf

Coop vil blokere for ny Rema 1000

Supermarkedskæden har klaget til Naturklagenævnet over byggeri i Pandrup
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan og arkæologerne har lagt graveredskaberne fra sig. Alligevel kan Rema 1000 ikke komme i gang med at bygge sin nye dagligvarebutik i Pandrup. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Coop Danmark har klaget til Naturklagenævnet, og det har opsættende virkning for byggeriet.

- Vi kan ikke give en byggetilladelse, når der er klaget til Naturklagenævnet, da vi skal afvente deres behandling af sagen og afgørelse, om lokalplanen er lovlig, siger Kell Agerbo, leder af kommunens Team Plan, til Nordjyske Stiftstidende.

Coop mener, at den nye Rema 1000 butik opføres i strid med Planlovens bestemmelser om, at der må være dagligvarebutikker i begge ender af et centerområde.

I forvejen er Kiwi og SuperBrugsen, som ikke er ejet af Coop Danmark, samt Coops Fakta placeret i den anden og nordlige ende af centerområdet og byen.

- Med opførelsen af en dagligvarebutik på Lundbakvej, så styrker man ikke bymidten. Tværtimod, så skiller man den ad, siger Jens Juul, informationsdirektør i Coop Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078