Sammen med hele sit personale og 40 mand fra et skadedyrsbekæmpelsesfirma fik varehuschef hos Kvickly i Dalum, Hans-Jørgen Juhl, i sidste uge travlt, da en kunde fortalte, at han havde set en rotte i butikken, skriver Dalum-Hjallese Avis.
Jagten bar frugt efter en dags tid, da to hunde fik færten af rotten, hvorefter skadedyrsbekæmpelsen kunne skyde den med et gevær.
- Det er da ærgerligt med alle de varer, der skal kasseres og de kunder, der må gå forgæves, men hvis vi skal finde noget positivt at sige, må det være, at beredskabet fungerer, siger varehuschefen.