23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Julegaverne bliver flade og bløde

Krisen er lagt bag os, og danskerne er klar til at bruge flere penge på gaver i år.

Det bliver lidt af en gavefest juleaften. Krisen er for længst lagt bag os, og vi er klar til at bruge flere penge på gaver end vi gjorde sidste år, skriver Pricerunner i en pressemeddelelse.

Det viser PriceRunners juleundersøgelse, der for niende år i træk er blevet gennemført. Knapt 4000 har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i uge 41 og 42.

PriceRunner er Danmarks største prissammenligningstjeneste.

Mere end 20 procent er klar til at bruge flere penge på julegaver i år end sidste år, mens stort set resten forventer at bruge det samme på gaver som i 2015. Gavebudgettet er i gennemsnit op til 4000 kroner.

- Der er lagt op til en god julehandel i år. Forbrugerne har flere penge til at købe julegaver for og det bliver især net-butikkerne, der bliver de store vindere i årets julehandel, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner. Han har fulgt julehandelen gennem de seneste 10 år.

Julegaver købes i stigende grad online. I undersøgelsen giver 40 procent af deltagerne udtryk for, at de i år vil købe flere gaver online end de gjorde sidste år.

- Vi ser en tydelig udvikling i, at julehandlen i stigende grad flytter online, fordi forbrugerne oplever det som nemmere og billigere at købe gaver i netbutikkerne, siger Martin Andersen, der har fulgt julehandlen tæt i mere end ti år.

Efter en årrække et stykke nede på ønskelisten er mobiltelefonen nu igen at finde blandt de aller hotteste ønsker – og ikke overraskende – hos især yngre.

- Det største juleønske er dog også det nemmeste at købe. Det er penge eller et gavekort til shopping. Vi vil gerne selv sikre, at vores egen gave også er den rigtige julegave. Så årets julegave hit er en FLAD gave, siger Martin Andersen fra PriceRunner.

Tøj og sko bliver et andet julegavehit.

- De bløde pakker får uden tvivl et comeback i år, mens vi også vil se at alt hvad der kan købes af lækre ting til boligen som for eksempel vaser vil fylde godt op under juletræet, siger Martin Andersen.

Her er Top 20 listen over gaveønsker:

1 Penge

2 Gavekort til shopping

3 Mobiltelefon

4 Tøj

5 Gavekort til rejser

6 Værktøj

7 Bolig, dekoration og indretning

8 TV

9 Sko

10 Gavekort til underholdning

11 Tablet

12 Bærbar PC

13 Lyd (Hjemmebio,højttalere,hovedtelefoner)

14 Bluetooth lyd (Højtalere og Headset)

15 Parfume

16 Køkkenudstyr

17 Køkkenmaskiner

18 Bøger

19 Kamera

20 Sportstøj

Topønsket hos kvinder er:

1 Gavekort til shopping

2 Bolig, dekoration og indretning

3 Tøj

4 Gavekort til rejser

5 Penge

Topønsket hos mænd er:

1 Værktøj

2 Penge

3 Mobiltelefon

4 Gavekort til shopping

5 TV

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web04