Hård konkurrence på det danske telemarked betyder fortsat vigende omsætning hos telegiganten TDC.
Driftsresultatet i TDC går 11,6 procent tilbage i tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år og landede på knap 2,2 milliarder kroner.
Det danske marked trækker ned, lyder det fra TDC's koncernchef Pernille Erenbjerg, der dog ser bedring i vente.
- I kvartalet ser vi fortsat et svært dansk marked, men vores bruttoavance i Danmark er i bedring.
- Indtjeningen i vores danske mobilforretning er i de seneste to kvartaler vokset organisk for første gang i fem år, og vi leverer igen et meget stærkt resultat i Norge.
/ritzau/
