Black Friday: Husk reglerne for prismarkedsføring
Få tip til din prismarkedsføring til Black Friday her.
Pjecen kan hentes her: Gode råd om prismarkedsføring (kræver login)
Blandt de væsentlige regler til udformning af Black Friday tilbud er:
Sammenligning med egne tidligere priser
For udvalgsvarer (alt andet end dagligvarer) gælder følgende:
• Prissammenligninger med egne tidligere priser forudsætter at de pågældende varer har været udbudt til salg i en længerevarende periode forud for, at varerne sættes ned i pris og der sammenlignes med den tidligere pris fx før/nu, normalpris/tilbudspris, spar xx %, spar xx kr. mv. Kravet om længerevarende periode er opfyldt, hvis varerne har været udbudt til normalpris i 6 uger før den sættes ned. Varerne kan herefter være på kampagne til nedsat pris i 2 uger.
• Det er dog muligt at lave kortvarige kampagner af op til 3 dages varighed, hvor der oplyses om en besparelse på samtlige varer, dele af varesortimentet eller en bestemt varekategori, selvom normalprisen for enkelte vares vedkommende ikke har været gældende i en længerevarende periode.
Brug af salgsfremmende udtryk
Salgsfremmende udtryk som fx: ”kun”, "Chokpris”, ”Tilbudspris”, ”Kampagnepris” mv. må kun benyttes, hvis de har et reelt indhold, hvilket betyder, at købet skal være særligt fordelagtigt.