23948sdkhjf

Ni nye shoppingcentre til Jylland

Folk i Jylland kan se frem til 193.000 kvm afsat til shopping fordelt på ni større jyske byer.
Til næste forår åbner Broen Shopping i Esbjerg, og det er bare det første af en række centerprojekter, som er i støbeskeen i Jylland inden for de kommende år, skriver Jyllands-Posten.

I Aarhus vil Bruun's Galleri udvide med 8.000 kvm. Randers er ved at gøre klar til 25.000 kvm shoppingcenter i centrum. I Silkeborg omdannes torvet til 25.000 kvm shoppingcenter med navnet Bytorvet. Den nye bydel i Fredericia kaldet FredericiaC satser også på 20.000 kvm shoppingcenter, ligesom Holstebros 20.000 kvm shoppingcenter Enghaven kommer til at ligge lige i centrum, skriver avisen.

I Vejle arbejdes der på 30.000 kvm shopping under navnet Gammel Havn.

Dertil kommer 12.000 kvm Nordic Design Village i Kolding og 20.000 kvm Design Outlet i Billund.
I alt 193.000 kvm i hjertet af jyske byer.

- Man skal også være forberedt på, at selv om der ikke er tvivl om, at bymidten på den lange bane vinder ved, at der etableres et shoppingcenter, vil der på kort sigt også komme tabere ud af det. Men samlet set er det en styrke for de større provinsbyer at få professionelle centeroperatører ind. Operatørerne kan forpligte deres butikker til at være med i en fælles, målrettet markedsføring. Det kommer i sidste ende alle til gode, siger Jens Chr. Petersen, indehaver og direktør i Institut for Center-Planlægning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094