23948sdkhjf

Truslerne mod forretningen kommer fra privatlivet

Skal firmaet overleve, er det ikke overraskelser i forretningen, men private forhold, du skal sikre dig mod
Virksomhedsejere bliver bombarderet med gode råd om alt fra kapital til forretningsplaner, så de kan skabe en levedygtig forretning. Men mange ved ikke, at truslen kan komme fra en helt anden front - nemlig privatlivet.

Derfor lancerer Advodan en gratis guide til virksomhedsejere, der vil beskytte både familie og firma.

- Det gælder om at skille privatliv fra forretning, så både virksomhedens og familiens økonomi bliver fredet. Bliver én i ejerkredsen fx skilt, skal ekskonen måske have halvdelen af forretningen. Omvendt kan en konkurs gå hårdt ud over kone og børn, der kan miste hus og bil. I vores nye guide giver vi derfor tre konkrete tips til at være forberedt hele vejen rundt, siger Advodan-advokat Mie Rahbek Thomsen.

Del sommerhus og firma
Den nye gratis guide giver for eksempel svar på, hvordan man opretter en ægtepagt, hvordan man sikrer sin familie i tilfælde af konkurs, og hvordan man bedst muligt giver sine ønsker for virksomheden videre til næste generation.

- Selvom det kan være svært at tale om økonomi og jura med sin familie, anbefaler vi, at man ser det som en praktisk sikkerhedsforanstaltning - lige som en forsikring. I forhold til en ægtepagt gælder det eksempelvis om at finde løsninger sammen, som sikrer begge parter. Måske kan ægtefællen få særeje over sommerhuset, mens virksomhedsejeren råder over forretningen, forklarer Mie Rahbek Thomsen.

Samler viden
Den nye guide til at sikre både familie og firma er en del af en større online portal. Her kan virksomhedsejere gratis hente viden og konkrete værktøjer til at drive en sund forretning - lige fra startup til moden virksomhed.

På portalens interaktive tidslinje får man eksempelvis hjælp til alle livsfaser i en virksomhed. Man kan også teste, hvor juridisk sikker ens forretning er, få et nemt overblik over selskabsformer og ikke mindst læse gode råd om alt fra valg af bestyrelse til et godt generationsskifte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079