Der skal flere penge ind, hvis Dagli'Brugsen skal overleve. Sådan lød budskabet til de borgere fra den nordjyske by Veddum, der var mødt op til krisemøde for at støtte deres lokale brugs.
Det fortæller Nordjyske Stiftstidende Aalborg.
Uddeler Morten Hald siger til avisen, at Brugsen ikke står i overhængende fare for at lukke, men at omsætningen skal hæves med 10 pct i fremtiden, og at mødet skal ses som udtryk for rettidig omhu.
- Det er nødvendigt, at folk handler lidt større ind hos os engang imellem, ellers kan vi ikke overleve, siger Morten Hald - Det gav folk heldigvis udtryk for, at de gerne ville, tilføjer han.