En ny, international skønhedskæde med en bred produktlinje, der spænder over makeup, duftlys, hyggetøj og plejeprodukter, er på vej til Danmark med en forventning om at åbne 15 butikker inden for et år, skriver Berlingske.
Navnet er Rituals Cosmetics, og kæden kan vise sig at være endnu en hovedpine for Matas, der i forvejen er ramt af konkurrencen fra Normal og en faldende omsætning.
Så sent som i denne uge måtte Matas
til regnskabsåret 2016/17 og annoncere en spareplan.
- Det bliver hårdere og hårdere for Matas at fastholde sin position. Udfordringen er, at Matas har levet på de blå striber i mange år, men det bliver udmanøvreret af nogle mere luksusbetonede mærkevarer, fortæller detailhandelsekspert Bruno Christensen til Berlingske.
Rituals Cosmetics har testet det danske marked med en shop-in-shop i Magasin i tre år, og kæden åbner hver dag mellem to og tre butikker verden over. I september åbnede kæden to butikker - en i Rødovre og en på Frederiksberg.
