Ny erhvervslejelov kan koste små erhvervsdrivende dyrt
Små og mellemstore virksomheder kan blive presset ud af de attraktive lejemål på hovedgader og i storcentre, advarer Dansk Erhverv. ”Forslaget er galimatias,” lyder det fra Power-direktør.
Formålet med lovændringen er at skabe et mere attraktivt butiksmiljø og sikre øget vækst. Resultatet vil blive det stik modsatte, påpeger Dansk Erhverv.
Forslaget er alene baseret på en analyse af udlejernes interesser, hvor man har undladt at undersøge konsekvenserne for lejerne.
Forslaget vil få nogle særdeles uheldige utilsigtede konsekvenser, hvis det gennemføres uden ændringer, og vil især stille små og mellemstore butikker, cafeer, restauranter og håndværksmestre dårligere, vurderer Dansk Erhverv.
Udlejerne får nemlig ifølge den nye lov lettere ved at gennemtvinge tidsbegrænsede lejemål og efterfølgende smide lejerne ud eller hæve huslejen.
Små lejere presses ud
Dermed mister de erhvervsdrivende, der bor til leje, en stor del af den beskyttelse, de har i dag. Samtidig står de selv med hele den økonomiske risiko for omkostninger, der er forbundet med at etablere og indrette butikken.
- Lovændringen kan betyde, at små erhvervsdrivende som håndværksmestre, cafeer og mindre butikker kan blive presset ud af de attraktive lejemål, fordi de enten ikke har råd til at risikere lejestigninger eller til at bære risikoen for de investeringer, man som erhvervsdrivende gør sig i at indrette lokalerne, siger Bo Dalsgaard, der er jurist og chefkonsulent i Dansk Erhverv, og fortsætter:
- Argumentet for lovændringen er, at det vil bidrage til at skabe øget vækst. Men set fra vores stol er det meget svært at forstå, hvordan dårligere vilkår for små og mellemstore virksomheder vil bidrage til at øge væksten, siger Bo Dalsgaard.
Ingen konsekvensberegning
Ifølge lovteksten vil forslaget hverken få administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Men den konklusion kan Bo Dalsgaard ikke genkende hos Dansk Erhvervs medlemmer. Erfaringer fra vores nabolande med tilsvarende lovgivning er derimod, at stort set alle lejemål bliver tidsbegrænsede, typisk tre til fem år.
- Det siger sig selv, at når man som erhvervsdrivende kun er sikret sine lokaler i en begrænset periode, så er man langt mere tilbageholdende med at investere et større beløb på at indrette en butik eller en cafe. Samtidig vil den korte tidshorisont også skade de små erhvervsdrivendes muligheder for at rejse kapital. Rent ud sagt vil forslaget her gøre det langt sværere at drive virksomhed fra lejede lokaler, forklarer Bo Dalsgaard.
Virksomheder: Vil ødelægge detailhandlen
Også blandt virksomhederne møder forslaget skepsis. Jesper Boysen, der er administrerende direktør i Power og som har mere end 30 års erfaring med at drive detailhandel i Danmark, mener, at forslaget er ”galimatias”:
- Det vil være et stort slag mod detailhandlen, hvis dette forslag vedtages. Det fremmer ikke vækst – det ødelægger detailhandlen og risikerer at føre til flere konkurser, siger Jesper Boysen.
Også Frantz Vignot, der ejer den lille tøj- og skobutik Plank i Istedgade i København, frygter for konsekvenserne. Han overtog butikken for fire år siden og har investeret knap en million i sin butik til bl.a. indretning og varelager.
- Det vil tage mig fem år alene at tjene min investering hjem. Men det er kun muligt, hvis mit lejemål ikke bliver opsagt. Når man ikke er en del af en kæde, kan man jo ikke hente tabet ind andre steder, siger Frantz Vignot.