23948sdkhjf

Svendborg trækker turister som aldrig før

Kommunen har samarbejdet målrettet med handelslivet - og det gav pote.
Trods et nybygget hotel i byen er sengene belagt på Københavnerniveau i Øhavets hovedstad, Svendborg.

Årsagen er en samlet strategi, som har sikret flere og større events – og der sker endnu mere i 2017, skriver Svendborg Event i en pressemeddelelse.

Byen har de seneste to år oplevet en øget tilstrømning af turister med 6-9 procent om året, hotellerne melder om belægningsprocenter på niveau med Københavnerhoteller, mens antallet og størrelsen af events vokser.

Oven i hatten er Øhavets hovedstad i år kåret som Danmarks hyggeligste handelsby.

- Vi mærker effekten af de seneste års strategiske samarbejde mellem kommunen, turisterhvervet og handelsstandsforeningen om en målrettet og synlig markedsføring, forklarer eventchef Anja Mia Haas, Svendborg Event.

- De seneste to år har vi koordineret både store og små events mere konsekvent, så byens borgere og gæster oplever, at der altid sker noget fra april til november – og fra næste år helt frem til nytår, siger hun.
I år blev byens turistkontor samlet med det maritime miljø i et velholdt, gammelt pakhus på havnen, og sammen med de øvrige tiltag gav det 17 procent flere henvendelse på turistbureauet i sommer i forhold til sidste år, siger hun.

Året har budt på et overflødighedshorn af aktiviteter.

Eksempelvis mountainbike maratonløbet Bissen MTB med 650 deltagere fra hele landet. Verdens største singlehand-sejlads var udsolgt med over 420 deltagere. Film- og kulturfestivalen SVEND16 trak 23.000 til film, og 25.000 kom til Peter Belli og Gl. Torvedag på en torsdag. Kulinarisk Sydfyn, DM i Motocross, DM i dressurridning, EM i Matchrace, Love In Festival på Skarø, Heartland festival på Egeskov Slot, Indian Summer Festival foruden en ubrudt række af events, livekoncerter samt tilbud i naturen.

- Der sker meget, og i kraft af en koordineret indsats, kan det mærkes positivt på overnatninger og i forretninger, konstaterer Anja Haas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063