Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Netto åbner en helt ny butik på Stavneagervej 31, 8250 Egå, torsdag den 1. december kl. 8.00, fortæller kæden i en pressemeddelelse.
Det er butikschef Chalotte Møss Nielsen på 25 år, der står i spidsen for butikken.
Hun startede sin Netto-karriere for fire år siden, i forbindelse med sit sabbatår, mens hun overvejede, hvad hun ville fremover.
Men hun så i stedet mulighederne i at uddanne sig i Netto, og har været på flere kurser og har gennemført butikschefuddannelsen. I 2015 blev hun butikschef i Veri-centret.
Den nye butik har et salgsareal på 754 m2. Butikken ligger meget centralt og tilgængeligt og har over 50 p-pladser, oplyser Netto.