23948sdkhjf

Kan din virksomhed klare et sikkerhedstjek

It-indbrud eller andre former for it-kriminalitet kan ramme små virksomheder meget hårdt
Små og mellemstore virksomheder, der sjældent har egen it-afdeling, er særligt udsatte for angreb fra it-kriminelle. Men firmaerne har brug for et vidt forskelligt beskyttelsesniveau.
 
- Det kan ramme forretningen meget hårdt, hvis en mindre virksomhed bliver ramt af it-indbrud eller andre former for it-kriminalitet. Derfor er it-sikkerhed noget, alle virksomheder er nødt til at forholde sig til, lyder det fra erhvervspolitisk konsulent Kristian Bech, der arbejder politisk med it-sikkerhed og digitalisering i Håndværksrådet.

Anbefalingen er derfor også at lederen af mindre virksomheder bruger lidt tid på, at bedømme, om der er risici, der bør løses. Og det har netop mindre virksomheder netop fået et gratis værktøj, der kan hjælpe dem med.

- For mange virksomheder kan sikkerhedstjekket.dk være en nyttig håndsrækning, siger han om Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerheds nye gratis-værktøj, der skal hjælpe SMV'erne med at teste deres sikkerhedsniveau.

Malerfirma blev kidnappet
På den måde kan firmaet undgå at havne i den klemme, som en af de små videofilm på sikkerhedstjekket.dk beskriver.

Håndværkervirksomheden, hvor en medarbejder ikke var omhyggelig nok, da dagens e-mail blev løbet igennem, og derfor klikkede på en, man skulle have holdt sig langt fra. Kort efter var hele virksomhedens it-system lagt ned og skærmen gået i sort, med den simple besked, at der skulle indbetales løsepenge, før data blev frigivet igen.

Individuelle video-vejledninger
Sikkerhedstjekket.dk tilbyder små firmaer et enkelt værktøj til forbedring af sikkerheden, men ifølge Kristian Bech er det væsentlige, at Sikkerhedstjekket.dk netop er tilpasset den enkelte virksomhed:
 
På Sikkerhedstjekket.dk finder du også en række små videoer, med hver deres fokus: Ledelse, medarbejdersikkerhed, teknik og overvågning og leverandør-sikkerhed.
- Alle SMV'er har brug for it-sikkerhed, men selvfølgelig har de ikke brug for de samme sikkerhedsniveau. Dertil kommer at de har vidt forskellige forudsætninger for selv at arbejde med it-sikkerhed, så det er meget positivt, at testen netop tager højde for den store forskel mellem firmaerne, forklarer Kristian Bech.

Virksomhederne svarer på en række spørgsmål på sikkerhedstjekket.dk, som derefter sammensætter en individuel rapport med anbefalinger til den enkelte. Samtidig får virksomheden præsenteret en række videoer med virksomheder, der har arbejde med de problemstillinger der er nævnt i rapporten.
 
Sikkerhedstjekket.dk er lavet i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157