Der bliver snart god plads til at boltre sig i nye idéer for slagtermester Mark Hansen fra Kvickly i Kalundborg, skriver Kalundborg Nyt.
Butikken har nemlig bevilliget ham ni millioner kroner til en ombygning af slagterafdeling - hvilket også er et stort ønske blandt de kunder, som Kvickly har spurgt.
- Vi tager fat i uge 2 og forventer at være færdige med ombygningen lige før påske, siger varehuschef Kirsti Thygesen.
Planen er en totalt åben slagterafdeling, hvor kunderne kan se produktionen. Der vil desuden blive et stort udvalg af fisk og delikatesser.