Snart skal den gamle Statoil-tank på H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg ved København skiftes ud med en Netto-butik, fortæller tv2lorry.
Men naboerne frygter, at en butik vil skabe problemer med bilkaos og støj fra store lastbiler, og det strømmer ind med indsigelser mod projektet.
Netto tilbyder til gengæld at hjælpe til med renoveringen af den store betonbygning, som naboerne kalder "verdens grimmeste hus".