23948sdkhjf

Gang i crowdfunding - Fødevarebutik har store vækstplaner

Iværksætter, der har skabt 10 butikker med lokale fødevarer, vil øge kæden til 50 forretninger. Penge fra Vækstfonden og fra små aktionærer skal finansiere væksten.
Egenkapital-crowfunding, hvor private via en platform på nettet tegner aktier i virksomheder, de tror på, breder sig i Danmark.

Lige nu er selskabet Landmad.dk i gang med at rejse kapital til udvidelse kædens franchisebutikker

En landmad-forretning er en blanding af en købmandsbutik, cafe og webshop, der sælger lokale fødevarer direkte fra producenterne.

Virksomheden er stiftet af iværksætteren Louise Dolmer, der sammen med sin mand ejer en gård på Djursland. Hun har været primus motor i at skaffe landmændene andre afsætningskanaler end de store kendte andelsselskaber som Arla og Danish Crown.

Landmad.dk havde i det seneste årsregnskab 2015 en egenkapital på 1,2 mio. kr., og de eksisterende 10 butikker omsætter ifølge Louise Dolmer for ca. 25 mio. kr. Forretningerne ligger fortrinsvis i Østjylland. På Sjælland er der oprettet butikker i Holbæk, Helsingør og Roskilde.

Det budgetteres med 20 butikker og en detailhandelsomsætning på 95 mio. kr i 2017. I år opereres med et driftsunderskud på 2,4 mio. kr., men fra 2018 skal der være et driftsoverskud på 1,3 mio. kr., baseret på 32 butikker, som er organiseret på franchisebasis. Målet er 50 butikker.

Louise Dolmer oplyser til I dag.dk, at hun har fået lån fra bl.a. Vækstfonden til at medfinansiere sin forretning. Det samlede kapitalbehov er på godt 10 mio. kr. – heraf skal 2,5 mio. kr. . komme via crowdfunding.

Prospektet fra Landmad.dk er det første crowfundingprojekt, som platformen crowdinvest.dk, udbyder.
Bag firmaet står bl.a. Søren Stenderup, som tidligere har rejst kapital til biotechselskaber.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11