Det hele startede med, at Føtex i Vanløse meldte ud på Facebook, at madvarer, som ikke bliver solgt og ikke kan holde sig til efter juledagene, skal deles ud til foran butikken juleaftens morgen.
Efter at have modtaget en strøm af positive kommentarer hoppede 15 andre Føtex-butikker i Københavnsområdet med på ideen og kører også deres overskudsmad til Vanløse, fortæller kæden i en pressemeddelelse.
Facebbok-opslaget er indtil videre blevet rost og delt mere end 1.800 gange.
- Vi er rigtig glade for den store opbakning fra vores kunder og øvrige kolleger i Føtex. 18 medarbejdere i Vanløse har meldt sig frivilligt til at komme ind på deres fridag kl. 6 om morgenen, så de står klar kl. 8 med overskudsmad, kaffe, nissehuer og små overraskelser til børnene, fortæller manden bag initiativet, Casper Østergaard, varehuschef i Føtex Vanløse.