23948sdkhjf

Rema 1000-kampagne floppede i Norge

Afsløringen kunne ikke leve op til hypen.
I Norge har Rema 1000 fået en del opmærksomhed på grund af en omfattende og hemmelighedsfuld reklamekampagne omkring et koncept kaldet "Æ", skriver e24.no .

Dagligvarekæden har blandt andet med avisannoncer og plakater på busstoppesteder landet over formået at skabe en del hype omkring "Æ", der først i forgårs blev afsløret som en ny app.

App'en er designet til at give kunderne rabat på de varer, som de handler mest, og det blev af koncerndirektør Leif Kristian Lindberg beskrevet som en mindre revolution:

– Vi skal lancere den største nyhed i den norske dagligvarebranche siden selvbetjente butikker, sagde han under lanceringen.

Afsløringen imponerer dog ikke professor i markedsføring ved Høyskolen Kristiania, Lars Erling Olsen, der tvivler på, at kunderne er imponerede over endnu en loyalitetsordning.

Kommunikationsdirektør hos Coop, Bjørn Takle Friis, har da også været ude og kalde lanceringen "pinlig" og for en "maveplasker".
Kommenter artiklen (5)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188