Den svenske telegigant Telia er under pres for at gennemføre et lynkøb af danske TDC,
skriver Berlingske Business.
Og det skal ske, inden TDC når at lægge et bud på det største kabel-TV-selskab i Sverige, Com Hem, og dermed bliver en alvorlig konkurrent.
Hvis det lykkes, vil det blive det største opkøb for en børsnoteret svensk virksomhed nogensinde.
Hvis det lykkes TDC at få fingre i Com Hem, vil virksomheden sidde på Danmarks største kabel-TV-selskab, Norges næststørste og altså Sveriges største.
TDC har en markedsværdi på over 30 milliarder kroner.