To rumænske kvinder risikerer at blive udvist af landet, i forbindelse med at de mandag blev anholdt og sigtet for tyveri i en Kvickly-forretning i Nørresundby.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende Himmerland.
Kvinderne er blevet sigtet for at stjæle varer for i alt 9760 kroner.
- Det drejer sig om så stort et beløb, at vi vil forsøge at få dem udvist af landet, fortalte vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi mandag aften til avisen.