23948sdkhjf

Legos redningsmand foreslås til bestyrelsen i Starbucks

Jørgen Vig Knudstorp kan måske sætte sig til rette i kendt kaffekædes bestyrelse efter valg i marts.
Legos tidligere topchef og nuværende bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knudstorp, er sammen med to andre blevet foreslået til den amerikanske kaffekæde Starbucks' bestyrelse.

Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Ud over Knudstorp er også chefen for Walmart-ejede Sam's Club, Rosalind Brewer, og chef for Microsoft Satya Nadella kandidater til bestyrelsen.

Knudstorp har i løbet af det seneste årti trukket Lego-koncernen ud af en dyb krise og vendt vanskeligheder for klodsimperiet til et milliardoverskud.

Det fik ham i 2015 til dansende at proklamere, at "everything is awesome" med henvisning til titelsangen i den succesfulde Lego-film.

For knap en måned siden byttede han stillingen som administrerende direktør for Lego ud med posten som bestyrelsesformand i koncernen. Her er hans fornemste opgave at passe på Lego-varemærket.

Om Knudstorp får en plads i den kendte kaffekædes bestyrelse bliver afgjort 22. marts. Valget sker i forbindelse med generalforsamlingen i Starbucks.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125