Mismod præger forventningerne i den danske detailhandel til, hvor meget kasseapparaterne vil klinge i de kommende tre måneder. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for detailhandel for januar 2017. - Forventet omsætning angiver forventningerne til udviklingen igennem de kommende tre måneder, januar til marts. Med nettotallet 7 er forventningerne faldet markant siden decembermålingen, hvor tallet var 28. Det skriver Danmarks Statistik. Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen faldt fra 9 i december til 1 i januar. Tallet siger noget om butikkernes faktiske omsætning, forventede omsætning og lagerbeholdning. /ritzau/