23948sdkhjf

Stadsarkitekt: Latinerkvarteret har plads til både Gucci og Prada

Aarhus Kommunes stadsarkitekt er helt tryg ved Anders Holch Povlsens opkøb i gammel bydel i Aarhus.
Det er ikke et mål i sig selv, at Latinerkvarteret i Aarhus skal undgå luksus-butikker, siger Aarhus Kommunes stadsarkitekt, Stephen Willacy til JP Aarhus.

Tværtimod så pointerer han, at luksusbutikker vil blive budt velkomne i kvarteret, så længe de ikke bliver for store og dominerende, og så længe områdets særkende bevares.

- Der er trods alt også et stort opland i Aarhus, hvor der er ret mange penge. Jeg har talt med nogle købestærke personer, som spørger, hvorfor de skal til Hamborg eller København for at købe en Guccitaske eller et par Prada-sko. Den type butikker skal en by som Aarhus have. Det er min holdning. Jeg synes ikke, det ville gøre noget, siger han.

Han tilføjer, at hans håb er, at Latinerkvarteret kan blive løftet til det mere eksklusive samtidig med, at kunstnermiljøet bevares.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141