23948sdkhjf

Nye skilte markerer selfiestang-forbud og vegetarmad

Der er skilte for toiletter, parkeringspladser og rygning forbudt. Nu er der også for wi-fi og vegetarmad.
Selfiestang-entusiaster har fået et nyt mareridt. Et skilt med en rød streg over en hånd med en telefon på en stang: Selfiestang forbudt!

Det såkaldte piktogram er med i den opdaterede udgave fra Dansk Standard, der for første gang siden 1987 er blevet opdateret.

Her har klassikere såsom en rød streg over en cigarret ("rygning forbudt") og "hund i snor" fået selskab af skilte for alt fra vegetarmad, "åbn pas og placer på skanner" og "hår væk fra ansigt".

I alt er 100 nye piktogrammer klar til at pryde hverdagen i Danmark.

- Skiltebranchen i Danmark har gennem længere tid haft et stort behov for opdateringen af den gamle piktogramstandard fra 1987, hvor teknologien og ikke mindst digitaliseringen siden har været i rivende udvikling.

- Der var ikke mange, der dengang tænkte på selfiestænger, wi-fi, metro eller biometrisk ansigtsgenkendelse, fortæller Claus Tvangsø, der er formand for det standardiseringsudvalg, der har udviklet den nye standard.

Flere af skiltene afspejler, at tiden har ændret sig. Blandt andet viser et af skiltene et pas sammen med en pil ned imod en skanner. Det skal illustrere, at man skal være klar til at skanne sit pas.

På samme måde illustrerer et ansigt og en række prikker mod en sort plet sammen med et lille kamera i hjørnet, at der er biometrisk ansigtsgenkendelse forude.

Derudover er der oprettet et skilt til vegetarmad. Det består af en gaffel og en gulerod.

Lige sådan indeholder den nye skiltesamling også et skilt, der beder personer fjerne deres hår fra øjnene. Det markeres med et langhåret ansigt og en pil fra midten mod toppen.

Den nye udgave skiltene indeholder også en række opdateringer. Således har hunden på "hund i snor"- og "hund forbudt"-skiltene fået forlænget halen. Lokomotiverne, på de skilte der markerer tog, er nu af nyere dato.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079