23948sdkhjf

Biltema-leverandør købte ulovligt træ ind

Det svenske logistikfirma Retlog, som er partner og leverandør til den nordiske Biltema-kæde, er havnet i en sag om ulovligt træ.

Læs også: Biltema får ny logistikpartner

Den statslige svenske skovstyrelse har forbudt Retlog at sælge teaktræ fra Burma, som Retlog har købt af en thailandsk leverandør, skriver Skog Supply - Wood Supplys svenske søstermedie.

Retlog kan ikke bevise, at det burmesiske teak, som firmaet har købt, er fældet lovligt.

Certificeringsbureauet Bureau Veritas drog i 2016 til Burma på Retlogs vegne og efter opfordring fra staten, og da Bureau Veritas ikke kunne opklare sagen yderligere, vurderede Skogsstyrelsen, at træet ikke kunne sælges i Sverige.

Forbuddet er det første, som har ramt en svensk virksomhed i henhold til EU's tømmerforordning, og ifølge FN har Burma alvorlige problemer med problematisk skovhugst.

Ifølge den svenske skovstyrelse vil det for tiden være meget vanskeligt at importere træ fra Burma og leve op til EU-reglerne. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.156