23948sdkhjf

Hestekræfter og hurtige biler i Kolding Storcenter

I weekenden inviterer Kolding Storcenter til oplevelser i motorens tegn.
Lyden af hvinende dæk og brølende motorer vil vække genklang i hele byen, når Kolding Storcenter inviterer til motorweekend med helt særlige udstillinger, shows og konkurrencer for hele familien.

Det skriver storcentret i en pressemeddelelse.

Weekenden er en opvarmning til Kolding Motorfestival, der afholdes i begyndelsen af maj måned på Køretekniskanlæg i Seest.

Hen over weekenden afholdes en lang række udstillinger, hvor de besøgende får mulighed for at komme helt tæt på sjældne luksusbiler, hurtige racerbiler og specialbyggede maskiner.

Jan Magnussens holdkammerat, Michael Rasmussen, kommer og viser sin nye DTC-racer frem, mens Team Vesti Motorsport udstiller deres lynhurtige Formel 4-racerbiler.

Blandt de mere sjældne køretøjer er en Replica Porsche GT med en original værdi på hele 23 millioner kroner og den sjældne Aston Martin GT4, som kun findes i 70 eksemplarer.

Besøgende i Kolding Storcenter kan fredag få et enestående glimt af den danske kulfiber-sportsvogn SCX.

Bilen er designet, udviklet og produceret i Danmark, og det bliver en helt særlig begivenhed, når sløret løftes for en del af sportsvognens front på Store Torv i Kolding Storcenter.

Det er dog ikke alle biler og motorcykler, der står stille i denne weekend. Parkeringspladsen foran storcenteret omdannes fredag til en røgfyldt showarena for monstertrucks, og lørdag står den på vilde stunts, når to motorcykelkørere fra FMX giver den gas på pladsen.

Weekenden byder samtidig på en lang række konkurrencer fra teoriprøve med et fuldt betalt motorcykelkørekort som præmie til dyst i køresimulatoren, hvor vinderen får en tur til Formel 1.
De besøgende kan også vise deres evner i at skifte dæk på tid, hvor vinderen får billetter til Motor Festival 2017.

For børnene vil der hele weekenden være mulighed for at få taget et billede med de virkelige udgaver af Lynet McQueen og Bumle-bilerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094