Kvickly får nok ikke 14 etagers boliger alligevel
Coops planer om et højhus i 14 etager i Skanderborg hænger i en tynd tråd.
Det fortæller Uge-Bladet Skanderborg.
Udviklingschef i Coop, Flemming Møller Hansen, fortæller til bladet, at han ærgrer sig over den manglende interesse, for han kan godt lide projektet, men at tålmodigheden snart ikke rækker længere.
- Jeg er måske den mest tålmodige mand på Fyn, hvor jeg kommer fra, så vi har ikke afskrevet noget endnu. Men vi begynder da at nærme os et punkt, hvor vi skal træffe en afgørelse om, hvad der ellers skal ske, siger han.