23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pandora bliver pryglet på børsen efter drøj analyse

Smykkeproducenten Pandora er på hælene på børsen, efter at Carnegie har fjernet opadvendt tommel til aktien.

Smykkeproducenten Pandora falder tungt på børsen tirsdag efter påske. Det rygtes udløst af en meget negativ anbefaling fra børshuset Carnegie.





Aktierne i Pandora falder med markant 8,6 procent til 690 kroner per aktie tirsdag formiddag. Det sker under stor handel, da der er handlet aktier for en lille milliard kroner på blot halvanden time.





Baggrunden er umiddelbart en negativ analyse fra børshuset Carnegie, der har ændret sin købsanbefaling til en såkaldt hold-anbefaling. Samtidig er Carnegies vurdering af, hvad aktien bør være værd, sænket fra 1200 til 850 kroner.





Carnegie ringer før hvert regnskab rundt til en stribe forhandlere af Pandora-smykker for at høre, hvordan salget går.





Den rundringning er netop foretaget forud for selskabets regnskab for årets første tre måneder, og nyhederne skulle være dårlige, skriver Ritzau Finans.





- Carnegies forhandlerundersøgelse dækkende første kvartal indikerer en synlig forringelse i momentum i alle undersøgte markeder, skriver Bloomberg News om rundringningen.





/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109