Brugsforening køber overraskende hele Kridthøj Torv
Skåde Brugsforening overtager alle 13 butikker.
Det betyder, at brugsforeningen overtager ejerskabet over 13 butikker fra Selskab for Centerudvikling.
- Det sikrer os en fremtidig placering på det attraktive torv, som skal fortsætte den positive udvikling som madtorv i samarbejde med den nuværende kreds af lejere, siger Kim Sønderkær, der er formand for Skåde Brugsforening, der ejer SuperBrugser i Kridthøj, Skåde og Beder.
Torvet har oprustet igennem de seneste par år med nye butikker.