23948sdkhjf

Online kosmetikforhandler udvider i Europa

Luxplus, der sælger kosmetik på abonnementsbasis, udvider til Tyskland, Norge og Holland.

Salg af kosmetik på abonnementsbasis har vist sig at være en særdeles god forretning for virksomheden Luxplus, der i løbet af få uger udvider forretningen og går i luften i Tyskland. Senere på året kommer Norge og Holland også til.

Det skriver Børsen.

Udvidelsen kommer efter et 2016, hvor omsætningen i Luxplus blev fordoblet og dermed nåede op over 100 millioner kroner. På bundlinjen betød det en fremgang på 25 procent til 5,2 millioner kroner.

Bag virksomheden står blandt andre den tidligere medejer og medstifter af dating.dk, Peter Sønderby Wagner, der åbnede Luxplus i 2013 sammen med Martin Ersted Schultz.

Ifølge Peter Sønderby Wagner var der ikke mange bekymringer i forhold til udvidelsen.

- Vi har gode erfaringer fra de andre lande, vi har åbnet i, særligt Sverige, og det er med dem i bagagen, at vi vil overbevise folk i tre nye lande om, at vi kan tilbyde dem noget værdifuldt, siger han til Børsen.

I alt har Luxplus 60.000 betalende medlemmer fordelt i Danmark, Sverige, Finland og England, som alle betaler 89 kroner om måneden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172