Op mod 100 par solbriller og 40 brillestel til en samlet værdi på over 100.000 kroner blev forleden stjålet fra optikeren Thiele Briller & Kontaktlinser på Bredgade i Herning.
Det skriver Herning Folkeblad.
Briller og stel var af mærkerne RayBan, Gucci og Tom Ford.
Ifølge folkebladet har lokalpolitiet i Herning ingen sport efter gerningsmændene og beder derfor eventuelle vidner om at kontakte politiet på 114.
- Vi har ingen mistænkte. Der er ikke set hverken gerningsmænd eller biler. Det indbrud er gået hurtigt, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard hos lokalpolitiet i Herning.