23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lidl udfaser plastikposer til fordel for papir

Dagligvarekæden Lidl siger farvel til plastikposer. Tiltaget skal spare verden for 300 tons plastik.

Fra næste år vil kunder i Lidl ikke længere kunne købe plastikposer til deres dagligvarer. Som den først dagligvarekæde i Danmark har Lidl nemlig besluttet at udfase plastikposerne helt.

Det skriver BT.

Udfasningen begynder allerede i september i år.

I stedet for plastikposerne vil kunderne kunne købe FSC-certificerede papirposer under kassebåndet. Desuden kan man allerede nu købe en mulepose i økologisk bomuld i butikkerne.

- Vi oplever, at vores kunder er meget oplyste om debatten om plastik og efterspørger alternativer til plastikposerne. De har henvendt sig både i butikker, på Facebook og i vores kundeservice. Så derfor har vi valgt at tage skridtet fuldt ud, siger CSR-ansvarlig Tina Kaysen til BT.

Lidl forventer, at tiltaget vil spare verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer med en samlet vægt på omkring 300 tons.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03