Rigmanden Anders Holch Povlsen, der ejer tøjgiganten Bestseller, har via selskabet Byliv købt massivt op i Latinerkvarteret i Aarhus.
Nu melder Byliv sig ind i Latinerforeningen, som er sammenslutningen af kvarterets forretningsdrivende, fortæller JP Aarhus.
- Vi blev kontaktet af gadeforeningen, som præsenterede os for det arbejde, de gør, og de aktiviteter, de er med til at stable på benene. Normalt er det jo de enkelte butikker, der er medlemmer af gadeforeninger, og ikke ejendomsejerne. Men i dette tilfælde, hvor vi er så stærkt repræsenteret i området, syntes vi, det var naturligt at gå ind og støtte det liv, de forsøger at skabe i området, siger en talsperson fra Byliv pr. mail til JP Aarhus.
Trine Jessen, der sidder i bestyrelsen for Latinerforeningen, fortæller, at foreningen har valgt at tage ja-hatten på i forhold til det nye medlem.