23948sdkhjf

Nu får Norge neutrale tobakspakker

Nordmænd må fra 1. juli vænne sig til noget anderledes cigaret- og snuspakker. Her træder nye regler om 'neutrale tobakspakker' i kraft, og det betyder farvel til iøjnefaldende farver og logoer.
Samme farve, samme skrift og ingen logoer eller symboler på tobakspakker og snusdåser. I Norge skal selv en pakke blå Kings fra 1. juli serveres i en brungrøn pakke, når lov om neutrale tobakspakker træder i kraft.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Formålet med neutrale tobakspakker er at fjerne reklameværdien fra tobaksindpakningen. Og det har især betydning for børn og unge.

- Tobaksindustrien bruger design til at give deres cigaretter et image og en identitet. Den fortælling får vi del i, når vi køber et bestemt mærke. Med neutrale pakker fjerner man reklameværdien fra tobakspakkerne, forklarer Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

Forskning viser, at færre børn og unge bliver fristet til at ryge cigaretter, når pakkerne ikke længere kan bruges til at signalere en bestemt identitet.

Norge er det fjerde land efter Australien, Storbritannien og Frankrig, der får neutrale tobakspakker og det første land, hvor også snus er omfattet af loven.

Den fulde virkning af neutrale pakker kan først ses i statistikkerne på lang sigt. Alligevel har Australien allerede oplevet en nedgang i andelen af rygere og forventer, at effekt vil vokse yderligere med tiden.

- Der er ingen tvivl om, at neutrale pakker virker. Derfor håber vi, at de danske politikere vil gå samme vej som Norge. Hvis vi skal nå målet om en røgfri generation i 2030, er neutrale pakker et af de redskaber, vi bør bruge, siger Niels Them Kjær.

Norge har udover neutrale pakker sat prisen på tobak markant op, forbudt synlig tobak i butikker og gjort skoletiden røgfri på grundskoler og ungdomsuddannelser.I Norge ryger kun 9 pct. af unge i grundskolens ældste klasser hver dag eller ind imellem, hvor tallet i Danmark er 18 pct.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096