23948sdkhjf

Proshop får hård kritik for at gemme billeder af kundernes pas

- Det er meget følsomme oplysninger, de indsamler, siger seniorjurist.
En af de største online-butikker i Danmark, nemlig Proshop, fotograferer og gemmer billeder af kundernes pas ved afhentning af varer.

Det skriver Berlingske.

Virksomheden fortæller selv på sin hjemmeside, at den gemmer oplysningerne i op til fem år, og det er meget problematisk, mener seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.

Hun pointerer, at der er tale om meget følsomme oplysninger, som blandt andet kan falde i forkerte hænder i forbindelse med hackerangreb.

Bestyrelsesformand for Proshop, Poul Thyregod, er uenig og påpeger, at virksomheden årligt bliver snydt for omkring 1,6 millioner kroner.

- Hvis nu jeg var teoretiker og havde en ph. d. og aldrig havde været ude i det virkelige liv, ville jeg sikkert mene, at kunden har identifi-ceret sig rigeligt. Men faktum er, at folk bliver frækkere og bedre til at snyde, og det prøver vi at undgå. Jeg står gerne skoleret i denne sag. Jeg mener ikke, der er noget at komme efter, siger Poul Thyregod.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112