23948sdkhjf

Dansk Outlet åbner butik i Holstebro

Efter planen skal Dansk Outlet åbne butik i Holstebro til november.

De tommer lokaler på Lundholmvej 3 i Holstebro, der tidligere har huset XL Byg, fyldes i løbet af de næste måneder med tøj, når Dansk Outlet gør klar til at åbne forretning på adressen til november.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Lokalerne har stået tomme, siden XL Byg lukkede i 2008.

Derfor venter der franchisetager Henrik Nielsen fra Dansk Outlet lidt af en opgave, før butikken er klar til åbning.

- Jo, der er os selv, der skal sætte det hele I stand, men vi får også hjælp af håndværkere (...) Der går jo hurtigt flere måneder med at få det hele sat i stand, siger Henrik Nielsen til dagbladet.

Dansk Outlet har lejet sig ind i hele ejendommen, der er omkring 2000 kvadratmeter stor. 1500 kvadramter skal bruges til butik, mens de resterende lejes ud til anden side.

Butikken i Holstebro bliver Dansk Outlets butik nummer 24.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078