23948sdkhjf

Apotek-boom efter ny lovgivning

Den to år gamle apotekerlov har haft stor betydning.

Efter den nye apotekerlov trådte i kraft 1. juli 2014 er der sket en makant stigning i antallet af apoteker i de danske gader.

Væksten tæller hele 40 procent over hele landet, og alene i region Midtjylland ligger 33 af de nye apoteker. 27 af dem åbnede inden for det første år af lovens levetid, skriver ugeavisen Holstebro Onsdag. 

Den nye apotekerlov betyder, at hvert apotek kan åbne op til syv enheder i en radius af 75 kilomter af moderapoteket. Det betyder flere mindre filialer og skærpet konkurrence mellem de enkelte apoteker om kundernes gunst.

Og den udvikling er Apotekerforeningens formand Anne Kahns er godt tilfreds med udviklingen.

Medicin og rådgivning er vigtigt for mange mennesker, og derfor er det en god ting, at det er blevet lettere at komme på apoteket. Vi skal hele tiden udvikle os for at leve op til folks forventninger, og de mange nye apoteker er et led i den udvikling. Den øgede konkurrence apotekerne imellem har også ført til øgede åbningstider og et endnu større fokus på service, siger Anne Kahns.

Der er i alt 434 apoteker i Danmark, heraf to internetapoteker. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078