23948sdkhjf

Farsø-apoteker stopper på grund af apotekerloven

Steen Nielsen stopper som apoteker efter 20 år samme sted.
Efter 20 år som apoteker i Farsø stopper Steen Nielsen ved udgangen af februar næste år, fortæller Farsø Avis.

Han ville ellers gerne være fortsat i hvert fald indtil sit 25 års jubilæum, men "sådan skulle det ikke lige gå," siger han.

Han fortæller selv, at baggrunden for hans beslutning er den nye apotekerlov.

Den har blandt andet betydet, at apoteket i Løgstør har fået status som "supplerende enhed" under Farsø Apotek og dermed har mistet sin støtte på en halv million kroner.

- Kort og godt synes jeg ikke jeg har råd til at blive ved med at være apoteker. Hertil kommer at avancen på lægemidler er historisk lav. Det betyder, at man skal tjene på andre varer såsom hudpleje og tandpasta, fortæller Steen Nielsen.

Steen Nielsens plan er nu at finde et job som farmaceut, indtil han skal på pension. Han har regnet ud, at han kan tjene mere på det end på at være apoteker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094