23948sdkhjf

Dynekongen skal klippe snoren til fremtidens bolighus

Ilva-kæden har varslet en gennemrenovering af sine største bolighuse for at bringe dem ind i fremtiden.

Og nu er Ilva klar til at præsentere den første gennemrenoverede butik, som er Ilva i Lyngby. Den er ved at blive ombygget for "et tocifret millionbeløb", ønsker kæden at røbe.

- Det bliver et fantastisk bolighus. Vi har de seneste år arbejdet intenst med at løfte vores sortiment op i den absolutte top herhjemme – og nu skal selve konceptet for vores bolighuse også have et løft. Vores kunder skal have en oplevelse i verdensklasse, når de besøger os, siger Piet Klein, kædedirektør for Ilva, i en pressemeddelelse.

Bolighuset skal fremstå som et oplevelsescenter, og flere fokusgrupper af kunder har hjulpet Ilva med at skabe et mere inspirerende sted.

- Dialogen med vores kunder har været ekstremt vigtig i processen, hvor vi har fået skærpet vores forståelse af, hvilken retning Ilva skal bevæge sig i, siger Piet Klein.

En markant fornyelse bliver caféen "Cofee Lounge by Lagoni", som drives af en restauratør som ekstern partner. Restauratøren er Michael Lagoni, som også driver Lagoni Kaffebar i Helsingør.

Det hele fejres med en åbningsfest 31. august, hvor Ilva-kædens ejer, "dynekongen" Lars Larsen, dukker op og klipper den røde snor.

Læs mere om: Ilva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094