23948sdkhjf

Resultat: Træ- og byggevarekoncern fordobler sit overskud

Sortimentet i butikkerne er blevet støvsuget for forbrugsvarer, og det løfter indtjeningen.

Det går fremad for Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD), som primært udgøres af butikskæderne Brødrene Dahl og Optimera.

Årsregnskabet for 2016, som blev offentliggjort kort før sommerferien, viser fremgang på alle linjer.

Omsætningen er vokset med seks procent, mens indtjeningen før skat er tæt ved fordoblet – fra 43 mio. kr. i 2015 til 81 mio. kr. i 2016.

-Vi har gennemført en lang række tiltag i 2016, som har gjort os mere skarpe i forhold til den professionelle håndværker. Vores byggevaresortiment er blevet støvsuget for forbrugsvarer og optimeret i forhold de professionelles indkøbsmønstre, og vi er i fuld gang med en gennemgribende modernisering af hele vores butiksnet, så det bliver endnu nemmere at købe byggematerialer, lyder administrerende direktør Jesper Faurholdts forklaring på fremgangen.

Bedre butikker som konkurrenceparameter Brødrene Dahl-kæden består af 52 butikker, mens Optimera har 18 byggecentre i Danmark. Flere steder i landet er de to koncepter i løbet af 2016 blevet samlet på samme adresse for at give håndværkeren mulighed for at optimere sine indkøb.

Der investeres også i at give håndværkerne en god indkøbsoplevelse. I Brødrene Dahl er man således i færd med at modernisere butikskonceptet med bedre skiltning, café-områder, bedre toiletter samt mulighed for at leje mødelokaler.

- Det kan godt være, vores hylder ikke bugner af verdens mest sexede varer, men så meget desto vigtigere er det at tilbyde en god kundeoplevelse. Det er det, vi har fokus på. Der er hård konkurrence i byggevaremarkedet. Der er vækst, men den er begrænset, og alle kæmper for at få en andel. Vi vil skabe endnu mere profitabel vækst ved at stå knivskarpt i vores kæder, siger Jesper Faurholdt.

Saint-Gobain Distribution Denmark A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 4.289 4.063
Resultat af primær drift 74 32
Resultat før skat 71 37
Årets resultat 59 29
Balancesum 2.331 2.509
Egenkapital 793 763
Antal ansatte 1.026 1.005
Regnskabsåret følger perioden 1. januar - 31 december.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125