23948sdkhjf

Fortrinlig første dag på Formland

Prisen for den mest innovative og nytænkende designbutik blev uddelt torsdag.

478 udstillere stod torsdag morgen klar til fire messedage, da Formland Autumn 2017 åbnede dørene til den 67. udgave af design- og interiørmessen i MCH Messecenter Herning.

Med så mange udstillere kunne Formland melde udsolgt trods udvidelsen med en ekstra hal, og de besøgende kan i år se frem til at gå på opdagelse blandt interiør- og designnyheder i 10 fyldte haller.

Designbaseprisen & Formland Blogger Prisen
2017-udgaven af Formland byder i år på hele 103 nye udstillere, produktnyder, nye designs – og på første dagen uddelingen af Designbaseprisen 2017.

Prisen går til den mest innovative og nytænkende detailbutik - og i år er det Kalejdoskop i Aalborg.

- Nytænkning og kreativitet og et hus, der skaber både nærværende og inspirerende rammer om produkterne er blandt årsagerne til, at netop Kalejdoskop blev valgt som vinder af Designbaseprisen 2017. Kalejdoskop er en livsstilsbutik, der formår at kombinere interiør, møbler, design og smykker, så der skabes et suverænt helhedsbillede, sagde Pia Finne fra Designbase.

Med æren følger en nominering til den globale Gia Award og en rejse til Chicago.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125