23948sdkhjf

Byggekæde indfører et såkaldt garantisortiment

De 1000 mest købte varer skal altid findes i alle butikker, loves det.
Fra torsdag 24. august skal de 1000 mest købte varer altid findes på hylderne i samtlige af Starks byggecentre.

Det kalder Stark selv for garantisortimentet.

- Tid, timing og kvalitet er afgørende succesparametre i byggeriet. Som partner for de professionelle håndværkere er det vores vigtigste opgave at understøtte deres forretning bedst muligt. Vores Garantisortiment understøtter tømrerens, murerens og entreprenørens arbejde ved at sikre, at byggeriet ikke går i stå på grund af mangel på materialer. Håndværkerne er altid sikre på at have de kvalitetsmaterialer, de bruger hver eneste dag, som f.eks. beslag, skruer, mørtel og træ, lige ved hånden i nærmeste Stark, skriver salgsdirektør Mads Brejnholdt Madsen i en pressemeddelse.

Garantisortimentet indføres i forbindelse med kædens fejring af sin fødselsdag, og det lægger i forlængelse af flere tiltag, der skal styrke kundeservicen. Blandt andet en døgnåben kundetelefon, hvor man kan lægge bestillinger og høre om lagerstatus.

Fødselsdagen får ikke for lidt i blandt andet Roskilde, hvor Jacob Haugaard er konferencier, mens Den Skaldede Kok - Carsten Olesen - serverer pulled pork.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094